
- Coco Chanel
The Founder of Style er de ord jeg forbinder med navnet Gabrielle Chanel, og hvis man kigger på hvor mange biografier der er skrevet om Moderen til Mode, finder man ud af at jeg ikke er den eneste, for der er nemlig skrevet over 40.
Dette er dog helt forståeligt når man kigger tilbage på hvad for et spændende liv, fyldt med mod, kærlighed, opstand, og mystik, denne interressante kvinde levede, kan man med det samme se at hun var alt andet end ordinær.
Født d. 19. August, 1883, ind i en ydmyg og fattig familie, var Gabrielles liv med det samme alt andet end almindeligt, da hun blev bortadopteret i en meget ung alder, fordi hendes mor døde af tuberkulosis, og hendes far derfor blev nødt til at rejse fra familien for at tjene nok penge til at kunne forsørge dem. Gabrielle voksede derfor op på et kloster hvor hun blev uddannet som syerske, og hendes sommerferie blev brugt med familien, der lærte hende at sy mere raffineret end nonnerne på klosteret.
Da Gabrielle blev 18 år, forlod hun klosteret og startede sin karriere med at arbejde som assistent i en undertøjsforretning. I mens hun arbejde i forretningen mødte hun den franske rigmand og playboy Etienne Balsan, der førte Gabrielle ind i et luksus-liv med pelse, diamante og perler. Gabrielle begyndte samtidigt, i sin fritid, at designe hatte, hvilket dog hurtigt blev en større interresse, end bare hobby.
Efter at have fået en åbenbaring, forlod Coco Balsan og overtog hans lejlighed i Paris, hvor hun i 1923 åbnede sin første forretning der solgte fantastiske jakker og regnfrakker, men da forretningen lå i hjertet af byen, gik der ikke længe før Chanel gik konkurs, og blev nødt til at overdrage alle sine værdier. Dette fik hende dog ikke til at miste modet.
I før-krigs tiden mødtes Coco med Etienne Balsan’s tidligere bedste ven, Arthur Capel, og forelskede sig hurtigt.
Med Capel i ryggen, gik der ikke længe før Coco igen havde ejendom og finans til at starte en ny forretning, i den nord-vestlige franske region Bretagne. Hendes hatte blev hurtigt populære blandt de unge kendisser i det tidlige 20. århundrede, og efter kendisserne fulgte aristokratiet. Hun åbnede en ny butik i byen Deauville, og introducerede sportstøj til kvinder ved samme lejlighed. Denne forretning var efterfølger til hendes største forretning, og udbredte Coco’s budskab om at kvinder skulle klæde sig på for sig selv og ikke for deres mænd.

Chanel 2.55 Bag
I 1923 blev Coco Chanel citeret i Harper’s Bazar, hvor hun sagde at “simpelhed er essensen af elegance”, hun blev også citeret sigende at hun gav kvindernes deres kroppe tilbage; kroppe der tidligere var søbet i sved, og gemt under korsetter og foring i tøjet, og med dette mente hun, at hun i stedet for at tænke på tøjet, tænkte på kvinden inden under tøjet, og samtidigt var hendes designs altid lette, enkle og afslørende.
Chanel’s design’s bliver ofte sat i forbindelse med en ny kvindebevægelse der kom frem i 1920′ernes Europa, kaldt Flapperne. Disse kvinder havde kort hår, gik i korte kjoler og store perlehalskæder, og pressede samfundets opfattelse af acceptabel opførsel i sociale sammenhænge, og drak og røg gerne, hvilket var et big no go for kvinder at gøre i tyverne. Chanel var derfor med tid at frigøre kvinden mere, og kvinderne begyndte at køre deres egne biler, gå på natklubber, og dyrke sport.

Chanel No 5
I 1921 udgav Chanel sin første parfume kaldet “Chanel No 5″, og den har lige siden dagen den blev udgivet været kendt for sin duft af maj-blomst, jasmin og aldehyd. Der er aldrig en parfume der har haft så stor succes som den “Chanel No 5″ har, og kendisser verdenen over sværger den dag idag til parfumen, der blandt andet var kendt som deet eneste Marilyn Monroe havde på i seng.

Marilyn Monroe & Chanel No 5
I 1925 mødte Chanel Vera Bate Lombardi, der var uægte barn af Markisen af Cambridge, Adolphus Cambridge, og Vera blev derved indgangsvinklen til aristokratiet og kongehusene i hele Europa. Vera blev samtidigt Chanels muse, og Chanel skabte “The English Look” som en hyldest til sin pr-chef, ven og muse.
Coco Chanel besluttede sig i 1939, ved starten af 2. Verdenskrig, for at lukke sine forretninger, fordi hun ikke syntes det var tid til mode, og boede i 30 år, on og off på Hotel Ritz Paris, hvor hun gjorde hotellet til sit hjem selv under besættelsen. I den tid blev hun også kritiseret for at have en affære med den tyske officer Gunther von Dincklage, der var nazi-spion, og arrangerede at hun kunne blive på hotellet. Udover hotellet havde hun også en lejlighed over sin couture-forretning på Rue Chambon, der er der den dag i dag, og hun byggede også et hus, kaldet Villa La Puissa, i byen Roquebrune, på den Franske Riviera.

Coco Chanel
I 1943, efter 4 års adskillelse, opsøgte Chanel Lombardi i Rom, for at få adgang til at snakke med Winston Churchill, under dække af at ville have Lombardi med tilbage til Paris og arbejde for hende. Lombardi sagde imidlertid nej tak til tilbuddet og blev arresteret af Gestapo som værende en Engelsk spion. Chanel blev senere anholdt som krigsforbryder, men undgik rettergang på grund af indgriben fra det Engelske Kongehus.
Hun flyttede i 1945 til Schweiz, men flyttede tilbage til Paris i 1954, hvor hun åbnede sine forretninger igen. Hendes kollektion blev ikke godt modtaget af Parisianerne, men blev elsket i England og USA.
Den 10. Januar 1971 døde Gabrielle Bonheur “Coco” Chanel af et hjerteanfald i sin private suite på Hotel Ritz Paris, i en alder af 87 år, og blev begravet i Lausanne, Schweiz, hvor der er 2 løvehoveder hugget ud i stenen fordi hun er førdt i stjernetegnet Løven.
Er du ligesom jeg forelsket i det spændende liv den legendariske Coco Chanel levede? Så kan jeg fortælle at der snart kommer en biograffilm ved navn “Coco Before Chanel” som du kan se trailer til HER!
OG HUSK! Du kan skrive dig op til at få en mail, hver gang der kommer et nyt indlæg på bloggen, ved at sende en mail mærket “Mailingliste” til BOOHYOUWHORE@GMAIL.COM .



